Frede

 
           
  Frede er, efter at have været lagerekspedient på Nordisk Solar i Vejen gennem mange år, gået på pension, efter at have været på efterløn i 3½ år.  Og nyder det meget.

Han er meget glad for naturen, haven, cykelture, og nu også mange gåture . Desuden er han meget interesseret i kunst, moderne kunst, og vi går gerne på udstillinger, når der er noget interessant på tapetet.

Han bruger rigtig meget tid på at læse, det er især bøger om historie og kunst.

Haven er han meget glad for at "møblere"   rundt på ved hjælp af sten, store sten, små sten, sjove sten og marksten i form af brolægning. Eksempler på det kan ses under linket om haven.

Om vinteren har han ofte brugt lidt tid på at sidde og nusse med at lave collager, se nogle af dem under linket kunst.

En anden ting der er en stor del af hans tilværelse er musik. Noget af det han holder mest af er nok Pink Floyd, Jimi Hendrix, Muse,  David Bowie, som vi var til koncert med i Forum oktober 2003, og mange andre.  De senere år har han også fået stor glæde af at lytte til jazz, f.eks. John Coltrane og Billie Holliday.

Hvis han skulle strande på en øde ø, var de 5 CD-er han ville have med:

Wish you were here med Pink Floyd, Dark side of the Moon også med Pink Floyd, Elektric Ladyland med Jimi Hendrix, Beggars Banquet med Rolling Stones og Det hvide dobbeltalbum med the Beatles.

 
   
   
   
   
Tilbage til os

Tilbage til forsiden